Er det bedst at eje eller leje erhvervslokaler?

Et valg af erhvervslokaler kan være en vigtig beslutning for mange typer af virksomheder på tværs af alle brancher. En af de beslutninger der skal træffes, er, om virksomheden skal eje eller leje sine erhvervslokaler, og det kan få stor betydning for virksomheden i årevis. I dette indlæg ser vi på nogle af de faktorer, som man bør kigge på, når man vælger at købe eller leje, og vi ser også på de konsekvenser, som det har for virksomheden.

Fordele og ulemper ved erhvervslejemål

Vælger virksomheden et erhvervslejemål, kan din virksomhed nyde godt af en række fordele i forhold til at købe en ejendom. Først og fremmest kan erhvervslokaler til leje give en større fleksibilitet, da man nemt kan opsige lejemålet og flytte til en ny adresse. Ved nogle typer af erhvervslejemål såsom kontorhoteller eller kontorfællesskaber kan man desuden dele sine lokaler med andre virksomheder og udvide sit netværk.

Derudover kan du med et lejemål slippe for en masse bekymringer og udgifter til administrative opgaver omkring ejendommen, som udlejer vil stå for. Du kan flytte ind i flotte lokaler, der er klar til brug fra første dag, og dermed behøver du ikke at bruge tid og kræfter på renoveringer og en masse administrativt arbejde. Desuden skal du ikke betale skatter og afgifter for erhvervslokalerne.

En af de primære ulemper ved at leje dine lokaler er, at du ikke har samme kontrol over, hvad der skal ske med ejendommen. Det er udlejer, der bestemmer, om der skal moderniseres eller udvides, og du vil være afhængig af deres beslutninger. Desuden skal du betale depositum og vil måske miste noget af det, efterhånden som virksomheden bruger erhvervslokalerne.

Fordele og ulemper ved at købe erhvervslokaler

Mange virksomheder vælger at købe deres erhvervslokaler. Det skyldes i mange tilfælde et ønske om at have kontrol over ejendommen. Virksomheden skal heller ikke forholde sig til en udlejer og have bekymringer ift. at blive opsagt.

Derudover kan man som ejer af erhvervslokalerne også få mulighed for at udleje alle eller dele af lokalerne for at opnå en ekstra indtjeningskilde. Det kan f.eks. være oplagt, hvis man har ekstra lagerplads i nogle perioder, som kan bruges af andre virksomheder. Virksomheden kan desuden få mulighed for at tjene penge på ejendommen, når den igen skal sælges.Ulemperne ved at købe erhvervslokaler er, at man låser en masse likviditet i investeringen, som kunne være brugt til vigtige kerneaktiviteter. Derudover skal man selv stå for administration og betale alle de skatter og afgifter, der medfølger. At sælge ejendommen vil også være mere besværligt end at opsige et erhvervslejemål, da du først skal finde en køber.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *